Passer au contenu

Panier

Votre panier est vide

Explorer nos produits

Choisissez votre pays

Choisissez votre marché

Pays

Choisir la langue

Langue

Social Media & Content Lead

Du er sandsynligvis overkvalificeret til dit nuværende job. Du ved, hvad der virker. Du kan spotte, hvad andre gør forkert. Og du er klar til at få lov til faktisk at rykke noget. Vi har 197.000 følgere på Instagram, nogle like-able produkter og et brand vi er ved bygge til noget stort. Vi mangler bare dig.

Hvem er vi?

KARUP designer møbler til mennesker der bor småt, men lever stort. Vi er et dansk designbrand med rødder i Jylland og følgere i Europa og USA - og vi er midt i at bygge det brand, vi altid har haft potentialet til at blive.

Vores sociale medier er ikke et kommunikationsappendiks. Det er der, vi møder folk første gang. Det er der, vi
overbeviser dem. Og det er der, vi taber dem, hvis vi ikke er skarpe nok.

Dit ansvarsområde bliver

Fuldt ejerskab over vores sociale kanaler - primært Instagram, men også TikTok og Pinterest.

Du refererer direkte til vores CMO & Partner og er en del af et lille, skarpt marketingteam: to e-commerce specialister og en Community- & PR Lead, der har ansvar for PR- og influentsamarbejder.

Du producerer selv, analyserer selv og justerer selv - og du ved, hvornår du skal gøre noget helt andet, end det du gjorde sidst.

Du forstår hvad en save-rate er - og hvorfor den slår likes. Hvad der sker i de første to sekunder af en reel. Forskellen på content, der ser godt ud og content der rammer.

Du kan produceret video, grafik og copy - ikke alle tre på middelmådigt niveau, men mindst ét på et niveau der taler for sig selv.

Hvad arbejdet også er

Sociale kanaler er kernen - men rollen er bredere end det. Du producerer selv en stor del af vores content: grafik, video, reels. Du projektleder vores 3D-artister, når vi skal have renderings lavet. Og du er med til at planlægge og eksekvere foto- og videoproduktioner - fra brief til færdige assets.

Du sætter nyhedsbreve op og sikrer at det visuelle udtryk er konsistent på tværs af alle vores touchpoints.

Jo stærkere du er på håndværket - komposition, klip, grafik, foto - jo mere kan du selv. Vi drømmer om en, der har det kreative håndværk som afsæt, men vi ved også at kombinationen af visuel sans, platformforståelse og performancefokus kan komme fra mange baggrunde.

Vi bruger allerede AI i dele af vores visuelle produktion og ser det som en naturlig del af arbejdet fremadrettet. Hvis du allerede eksperimenterer med Midjourney, Adobe Firefly eller noget tredje og har en fornemmelse for hvornår det løfter og hvornår det ikke gør - er det et klart plus.

Det er noget for dig, hvis ...

Du er klar til at stoppe med at eksekvere andres planer og begynde at lave dine egne. At gå fra "jeg synes det er godt" til "tallene siger det virker." At bygge et brand, og ikke blot fylde et feed.

Vi matcher ikke, hvis ...

Du kalder dig selv "kreativ" men ikke kan tale om performance. Du poster og venter - frem for poster og lærer.

Det her er Karup

Hos KARUP mødes vi på kontoret i Herning. Hver dag. Fordi vi tror fuldt og fast på, at de bedste idéer opstår, når vi er i samme rum – ikke i samme tråd. Vi går op i kultur, samvær og i at kende hinanden ordentligt. Det er et aktivt tilvalg.

Vi skaber møbler. Vi sælger dem online. Og vi bruger AI og teknologi til alt det, der gør os skarpere og hurtigere. Ikke fordi det er trendy – men fordi det har afgørende betydning for vores succes. Hvis du er typen, der prøver det nye værktøj, før du bliver bedt om det, så er du et match-made-in-heaven. 

Vi er ambitiøse med en flad struktur og stor appetit på det, der kommer. Vejen fra idé til eksekvering er kort. Ansvaret er ægte. Kommer du med drive, nysgerrighed og energi, så har vi plads til dig.

Har du spørgsmål til stillingen?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CMO & Partner Josephine Hagger på 30316740.

Sådan søger du

Send din ansøgning og CV og vedhæft gerne et link til content du har lavet.
job@karupdesign.com

Ansøgningsfrist og opstart

Vi behandler ansøgninger løbende, men ansøgningsfrist er 20. august 2026.

Forventet opstart er hurtigst muligt.