E-COMMERCE & MARKETPLACE SPECIALIST

HERNING

Til en nyoprettet stilling søger Karup Design A/S en erfaren og kommerciel ’E-commerce & Marketplace Specialist’ med et stærkt digitalt købmandsgen, som sammen med den øvrige marketing afdeling skal vækste vores tilstedeværelse på internationale marketplaces. 

Som E-commerce & Marketplace Specialist hos Karup Design bliver du en del af et ny og hurtigt voksende marketing team,  Det digitale marketing-mix er en essentiel del af indsatsen for at nå vores ambitioner -og vores udelukkende digitale indsats skal derfor styrkes yderligere.

 
HVEM VI ØNSKER

Du har dybdegående kendskab til, og bred erfaring indenfor den operationelle drift af markedspladser og e-commerce. Herunder, produktopsætning, indholdsstyring, PPC-annoncering, sponsorerede produktannoncer, brand content og arbejder hjemmevandt, og fortroligt, med relevante tredjepartsværktøjer.


KERNE KOMPETENCER:

• Dybdegående kendskab til Amazon Seller/(Vendor) Central

• Operationel erfaring og viden indenfor e-commerce, produktopsætning, indholdsstyring og PPC

• Praktisk erfaring og viden om søgeordsanalyse indenfor produkter/tjenester/brancher 

• Arbejder struktureret, har en analytisk tilgang til problemer og attention-to-detail mindset 

• Datadrevet arbejdsstil 

• Solid indsigt i de mekanismer og tendenser, som kendetegner markedet, især i det digitale rum, samt evnen til at identificere de essentielle taktiske greb der gør at content driver konvertering

• Kan arbejde selvstændigt og løser evt. udfordringer, som former løsninger 


ANSVARSOMRÅDER

• Vurdere og udvikle nuværende setup fra A-Z

• Omsætte Karup Designs strategiske planer til et operationelt og taktisk niveau – du ejer opgaven 360 grader rundt

• Daglig vedligeholdelse af markedspladserne; bl.al korrekte produktbeskrivelser, produktplacering, tilføje nye varer, lagerbeholdning og funktionalitet lever op til, og overstiger, virksomhedens forventninger 

• Vurderinger og analyse af aktuelt indhold og marketingaktiviteter 

• Kampagneplanlægning og eksekvering af samme 

• Planlægge, administrere og eksekvere søgeord, udvidelser og optimering

• Ansvarlig for, at markedspladsens metadata er fuldt optimeret for at maksimere trafikken fra søgemaskiner

• Monitorere og analysere produktets ASIN-performance, kundeanmeldelser, ratings og lagerniveauer 

• Kommunikere direkte med f.eks. Amazon og andre marketplaces, og adressere evt. udfordringer

• Gennemgå månedlige kundeservicerapporter og igangsætte handlingsplaner for at sikre en effektiv proces

• Identificere og kommunikere om tendenser i øget eller reduceret salg

• Månedlig kampagneevaluering og rapportering til ledelsen

 

HVEM VI ER

Karup Design har gennemlevet en gennemgribende transformation og står i dag stærkt som en af onlinemarkedets foretrukne leverandører. Vi fokuserer 100% på wholesale gennem de største og mest foretrukne webshops i hele verden, dog med udpræget fokus på Europa. Arbejdsmiljøet er 100% anno 2021, hvor store frihedsgrader gennemsyrer vores kultur. Med mulighed for hjemmearbejdsplads når det er nødvendigt, en sund frokostordning, pension samt en årlig betalt pjække-dag og delvist fri på din fødselsdag sætter vi menneskerne i første række – når ambition og ansvarsfølelse følger med. ”Always make sense” er vores måde at definere vores syn på CSR som i stigende grad fylder i vores hverdag.

Stillingen er med reference til Marketing Manager Josephine Hagger.

 

SÅDAN ANSØGER DU

Har vi fanget din interesse, så send din ansøgning inkl. CV til jh@karupdesign.com.
Gerne hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.

 

For spørgsmål til stillingen kontakt da Marketing Manager Josephine Hagger 30316740.

 

 

Your item was added to basket

You are ordering more than we have in stock. The quantity have been adjusted