Genbrug . Og . Spar

Et super smart trick, hvis man vil spare penge, er at bruge de ting der i
forvejen er, når man skal sætte i stand. -
Nicola Kragh Riis

 

 

 

 

 

 

Greb viklet med jutegarn.

Opgrader de gamle greb med få midler og tilføj en mere sanselig stemning til indretningen. Vi fortæller dig alt du skal vide, for at lave dine egne greb.  

  1. Tag dine greb af og rengør dem for støv.
  2. Køb jutegarn i den tykkelse du ønsker.
  3. Bind en knude i den ene ende rundt om grebet.
  4. Begynd at vikle jutegarn omkring dit greb og skjul knuden. Det skal være helt tæt og strammes godt. 
  5. Når du har viklet hele grebet ind, limer du den løse ende fast.
  6. Afslut med lak, så grebene bliver modstandsdygtige overfor snavs og fedtede fingre.  

 

 

 

 

 

 

Q&A

Hvilke tanker havde du om forvandlingen af sommerhuset?

Jeg så det som den vildeste tillidserklæring, at få nøglerne til fremmede menneskers sommerhus og skulle forvandle det. Jeg tog det meget alvorligt og brugte meget energi på at skabe en indretning, som passede til beboerne, deres liv og smag, så de kunne føle sig hjemme til trods for, at vi havde taget en masse beslutninger for dem.

 

Hvilken forvandling i sommerhuset, er du mest glad for?

Jeg er mest glad for de mørkegrønne vinduer, som det tog parret mange minutter at opdage. Den forvandling sagde mig, at vi havde ramt virkelig plet, og at huset nærmest burde været født sådan. Det malede køkken synes jeg også var lidt af en genistreg - en forvandling fra kønsløst til personligt med få midler.

 

Hvilke tre ting lagde i sammen vægt på, da i skulle forvandle sommerhuset?

Vi lagde vægt på, at familien skulle have møbler til mange formål, så der var plads til både børn og voksne, leg og afslapning. Vi lagde også vægt på god og hyggelig belysning, da det betyder alverden for, om et hus eller rum er rart at være i. Og så gik vi op i, at der skulle være plads til alle de gode ting og møbler, som familien havde i forvejen.

 

Se forvandlingen her

Din vare er blevet tilføjet til din kurv

Du har lagt flere stk. i kurv end vi har på lager. Antallet er blevet ændret.