Skip to content

Cart

Your cart is empty

Continue shopping

Select your country

Choose market

Country

Choose language

Language

Dit ansvarsområde bliver

Du bliver en af to E-commerce Specialister i vores e-com team og refererer til vores E-commerce Manager. Sammen har I ansvaret for, at karupdesign.com kører, konverterer og udvikler sig - på tværs af 27 markeder (b2B & B2C). Resten af marketingteamet består af en Community- & PR Lead, en Social Media & Content Lead og en TikTok Content Creator, og alt det AI-relaterede arbejder vi tæt sammen om med vores Digital Business Developer.

Du (med)ejer den daglige drift og udvikling af webshoppen. Det betyder konkret: 

  • Kampagner, kollektionslanceringer og brandindsatser på sitet: live til tiden, præcist og på alle markeder. 
  • Merchandising og CRO: produktsider, kollektioner, landingssider, navigation og søgning, alt sammen med et skarpt øje for CVR, AOV og ATC. 
  • Produktdata i Shopify: at vores produkter er korrekt sat op, beskrevet, prissat og klar til lancering, når de skal. 
  • SEO og GEO på produkt- og kollektionssider, så vi bliver fundet - både i Google og i AI-søgning. 
  • Automatisering og flows i Klaviyo: e-mail flows, kampagner og segmentering. 
  • B2B webshop: at vores forhandlere i hele Europa har en webshop, der er lige så skarp som den, vores B2C-kunder møder. 
  • Data og analyse: du holder øje med tallene, spotter, når noget bevæger sig, og foreslår, hvad vi gør ved det. 
  • Tekniske projekter og udvikling: fejlfinding, test, integrationer og nye værktøjer i samarbejde med vores bureauer og udviklere 

Økonomien bag salget er en del af jobbet. Du skal forstå den godt nok til at vide, hvorfor en kampagne, en prisændring eller en flow-justering betyder noget for både omsætning og indtjening, og til at tage det med, når du prioriterer, hvad du bruger din tid på. Det er sådan, du er med til at drive forretningen og ikke kun webshoppen. 

Matcher vi?

Det er noget for dig, hvis ...

Du har 2-4 års erfaring fra e-commerce og webshop drift i praksis - gerne fra livsstils- eller designbranchen, og meget gerne i Shopify. Du er hjemmevant i produktdata, kampagneopsætning og e-mail marketing og har arbejdet med tal nok til at vide, hvad CVR, AOV, ATC og ROAS betyder for en forretning. Du er struktureret og har øje for detaljen. Du tager ansvar for dine opgaver fra start til slut, og du spørger, når noget er uklart. Tilsæt til sidst æstetisk sans = what are you waiting for?

Vi matcher ikke, hvis ...

Hvis du har klikket rundt i Shopify et par gange, men aldrig selv sat et produkt live, bygget et flow i Klaviyo eller fundet ud af, hvorfor en ordre fejler. Eller hvis du tænker, at e-commerce er noget, man lærer i jobbet. Det gør man også, men vi har brug for en, der har prøvet det før – kender metodikkerne og lært af det, der gik galt.

Det her er Karup

Hos Karup mødes vi på kontoret i Herning. Hver dag. Fordi vi tror fuldt og fast på, at de bedste idéer opstår, når vi er i samme rum – ikke i samme tråd. Vi går op i kultur, samvær og i at kende hinanden ordentligt. Det er et aktivt tilvalg. Af samme grund bor du formentlig heller ikke mere end en times kørsel fra Herning.

Vi skaber møbler. Vi sælger dem online. Og vi bruger AI og teknologi til alt det, der gør os skarpere og hurtigere. Ikke fordi det er trendy – men fordi det har afgørende betydning for vores succes. Hvis du er typen, der prøver det nye værktøj, før du bliver bedt om det, så er du et match-made-in-heaven. 

Vi er ambitiøse med en flad struktur og stor appetit på det, der kommer. Vejen fra idé til eksekvering er kort. Ansvaret er ægte. Kommer du med drive, nysgerrighed og energi, så har vi plads til dig.