
Dit ansvarsområde bliver
Fuldt ejerskab over alt, hvad der sorterer under ’e-commerce’, herunder platform, den fulde P&L, budget, samarbejde med bureauer, udviklere og interne stakeholders.
Du refererer direkte til vores CMO & Partner, og så får du ansvaret for et yderst kompetent team af to dygtige e-commerce specialister og et veletableret, velsmurt e-com setup. Resten af marketingteamet består desuden af Community- & PR Lead, Social Media & Content Lead og TikTok Content Creator. Derudover et tæt samarbejde omkring alt AI-relateret med vores Digital Business Developer. Og selvfølgelig et godt samspil, medspil og modspil fra alle de andre dygtige kollegaer i huset, der hver dag er med til at få hjulene til at køre rundt hos Karup.
Du får ansvaret for at udvikle og gennemføre en e-commerce strategi, som du selv skal være med til at forme, og dermed sætte klare mål for vækst, udvikling og skalering.
P&L, og forståelse heraf, er helt afgørende for at blive en succes, fordi når du forstår den, så forstår du også, hvordan strategien omsættes til taktiske planer og operationelle handlinger.
Og fordi du har et blik for økonomien bag salget, ved du, at omsætning skal følges af sund indtjening, og du ved, hvordan du påvirker den.
Og så kan man ikke sige e-commerce uden af at nævne lang række, ikke uvæsentlige forkortelser, men dem tænker vi, at du har helt styr på. Vi nævner dog lige for et par stykker for god skyld: On-site: CRO, CVR, UX, AOV, ATC, CAR, BR, RR. Performance & acqusition: CAC, CPA, CPC, CPM, CTR, ROAS/POAS.
Alt sammen discipliner, som vil sortere under dig, og som du sammen med dit team skal lykkes med. Vi forventer blot, at du er den, der prioriterer de indsatser, som giver størst effekt på salg og indtjening, vælge andre fra og tilpasse indsatserne ift. kundeadfærd og performance.
Sagt på en anden måde: Falder konverteringsraten, undersøger du hvorfor og tager fat på de ændringer, der kan gøre en forskel.
Matcher vi?
Det er noget for dig, hvis ...
Du er klar til at stoppe med at eksekvere andres planer og begynde at lave dine egne. Hvis du har +5 års erfaring fra lignende stilling (måske fra livsstilsbranchen), hvor du har arbejdet med den fulde kommercielle værdikæde. Du er struktureret, dataorienteret, kommerciel, initiativrig og god til at prioritere. Men vigtigst af alt; at du tager både ansvar og action, når noget skal optimeres eller forbedres. Du tør stille spørgsmål til det eksisterende og undersøge, om en løsning faktisk virker. Du går forrest, men får dit team motiveret og med dig, fordi I sammen skaber resultaterne.
Vi matcher ikke, hvis ...
Du ikke forstår forkortelserne i afsnittet, du lige har læst. Eller måske forstår du dem, men du forstår ikke, hvordan man fortolker dem. Men endnu vigtigere, hvis du ikke forstår sammenhængen og værdien i at drive en digital forretning, som skal tilgodese hele brandet og hele forretningen.

Det her er Karup
Hos Karup mødes vi på kontoret i Herning. Hver dag. Fordi vi tror fuldt og fast på, at de bedste idéer opstår, når vi er i samme rum – ikke i samme tråd. Vi går op i kultur, samvær og i at kende hinanden ordentligt. Det er et aktivt tilvalg. Af samme grund bor du formentlig heller ikke mere end en times kørsel fra Herning.
Vi skaber møbler. Vi sælger dem online. Og vi bruger AI og teknologi til alt det, der gør os skarpere og hurtigere. Ikke fordi det er trendy – men fordi det har afgørende betydning for vores succes. Hvis du er typen, der prøver det nye værktøj, før du bliver bedt om det, så er du et match-made-in-heaven.
Vi er ambitiøse med en flad struktur og stor appetit på det, der kommer. Vejen fra idé til eksekvering er kort. Ansvaret er ægte. Kommer du med drive, nysgerrighed og energi, så har vi plads til dig.




